Top 5 kreaprojekter dine børn kan prøve denne sommer

Top 5 kreaprojekter dine børn kan prøve denne sommer

Top 5 kreaprojekter dine børn kan prøve denne sommer

Så er sommeren endelig over os! Det betyder forhåbentligt mere tid til at hygge og finde på sjove aktiviteter, så børnene kan holdes beskæftiget, selv hvis den danske sommer er utilregnelig! Her har vi samlet 5 idéer til nogle sommerlige DIY-projekter, der både underholder og slipper kreativiteten løs. 

1: Drømmefanger af paptallerken

 

Drømmefangere er super populære som DIY-projekt, og kan laves på mange måder! Denne version bruger en paptallerkenen og pap, som betyder at det er let for børn at lave. Drømmefangere giver et utroligt flot udtryk og kan pynte fint på børneværelset så hvorfor ikke lave dem selv?
Drømmefangere blev først brugt og skabt af de oprindelige nordamerikanske indianere, for at holde dårlige drømme og energi væk fra ejeren. Du kan læse mere om drømmefangerens baggrund her.

Alt du skal bruge er:

  • Paptallerken

  • Akrylmaling

  • Pap-papir

  • Garn

  • Limstift

  • Saks

  • Malerpensel

  • Hulstempler

  • Eventuelt perler

pape plate dreamcatcher craft for kids

Fremgangsmåde:

Fold paptallerkenen i halv og klip indercirklen ud. Læg den så på noget avispapir, før du pynter den med maling.
Klip 4 fjer ud i pap. Du kan lave nogle V’er langs siden, så det ligner en fjer mere.
Klip også en masse lange strimler ud i farverigt pap, og lim dem på bagsiden af tallerkenen så de krydser hullet i midten.
Lav 4 huller lange bunden af tallerkenen med jævne mellemrum. Indsæt garn i hullet og tilføj evt. nogle perler ved garnet.
Lav et hul ved hver fjer og bind det sammen med garnet fra paptallerkenen.
Lav et hul i toppen af din drømmefanger, så du kan hænge den op!

 

2: Blomsterprint med en vandflaske

 

Nogle gange er kunst og krea lidt rodet, men så er det også sjovest! Denne sjove aktivitet kræver blot maling, papir, og en vand- eller sodavandsflaske.

Fremgangsmåde:

Læg noget papir frem og dyp den tomme flaske i malingen og stempel bunden på papiret, for at lave blomsterbladene. Tip: rotér flasken for at lave endnu flere blomsterblade.

Tag flaskens låg og dyp låget i en anden farve maling. Stempel låget i midten af blomsten for at fuldende blomsten. Super let og super sjovt

 

3: Mal med sæbebobler

Til dette flotte og sjove projekt, kan du skabe mange flotte forskellige kunstværker, hvor ikke to er ens! Boblerne er både sjove at lave, og giver nogle rigtig flotte resultater.
Du skal blot bruge følgende:
  • Vand
  • Tempera maling
  • Opvaskesæbe
  • Papir

Fremgangsmåde:

Bland omkring 1 dl vand med 2 tsk maling og nogle skvæt sæbe i hver beholder. Du kan altid tilføje ekstra sæbe, hvis det er nødvendigt!
Tilføj et sugerør til hver beholder og PUST i sugerøret for at lave bobler! (Husk ikke at suge!)
Når du har fået lavet nogle store og flotte bobler skal du blot lægge et stykke papir oven på boblerne. Når boblerne popper, vil det male på papiret.
Gentag processen for at tilføje flere bobler i flere farver!

 

4: Hjemmelavet farverigt gademaling

Denne DIY er perfekt til sommermånederne, når børnene leger udenfor! Og desuden vaskes malingen naturligt væk, når det regner. Man kan selvfølgelig vælge at købe noget gadekridt, men halvdelen af det sjove er at lave det selv! Og så er det super let.
Alt du skal bruge er:

  • Majsstivelse eller almindelig babypudder
  • Madfarve
  • Vand
  • Malerpensler
  • Plastikbeholdere

Fremgangsmåde:

Bland lige dele majsstivelse og vand og tilføj nogle dråber madfarve og rør godt sammen.
Det kan anbefales at lave blandingen udendørs, da det kan blive ret messy!
Lav gerne flere portioner med forskellige farver, og så er I klar til at male i indkørslen, fortovet og på terrassen. Malingen vil være meget flydende, mens du maler, men når først det tørrer vil farven rigtigt poppe!

 

5: Farverig vifte af papirtallerken

Hvad er mere perfekt at lave selv om sommeren end en vifte? Når solen og varmen rammer os, kan du være fuldt forberedt med din egen vifte, som du kan pynte og designe, lige som du vil have den!

Alt du behøver er:

  • Paptallerken
  • Akryl eller tempura maling
  • Limpistol
  • Store ispinde

Fremgangsmåde:

Klip paptallerkenen i halv. Mal paptallerkenen, du kan f.eks. male blomster, en regnbue, sommerfugle eller noget andet sommerligt!

Når du er færdig med at male, skal malingen tørrer.

Mens det tørrer kan du forberede viftens håndtag. Tag 2 store ispinde og lim dem sammen i et bredt V.

Lim håndtaget sammen med viften og så er det færdigt! Lad limen tørrer inden du bruger viften.

 

Kan dit barn ikke få nok med krea?

Hvis dit barn er vild med DIY og krea, så er Sculpto Boxes-universet nok lige jer! Hver måned modtager I alt udstyr og vejledninger til forskellige sjove projekter, og så er der masser af kategorier at vælge mellem! Se hvilken kategori, der passer jer bedst her: 

 

Skriv en kommentar

* Nødvendig

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises